Én EU IT Act Én sammenhængende retlig ramme for EU's digitale forpligtelser og rettigheder — der erstatter det nuværende fragmenterede landskab.

Én EU IT Act: én sammenhængende retlig ramme for digitale forpligtelser og rettigheder

Genstand. Kommissionen opfordres til at foreslå én EU-lovgivningsmæssig retsakt, EU IT Act, der konsoliderer den digitale og IT-relaterede gældende EU-ret, både pålagte forpligtelser og tildelte rettigheder, i ét instrument struktureret efter kategori, og til at identificere EU-retsakter, der kan ophæves og indlemmes i den.

Baggrund: et retsstatsproblem

Overholdelse af EU's digitale og IT-relaterede gældende ret kræver nu parallel læsning af snesevis af overlappende EU-retsakter. Blandt dem: GDPR, ePrivacy Directive, AI Act, Digital Services Act, Digital Markets Act, Data Act, Data Governance Act, Cyber Resilience Act, NIS2 Directive, DORA, eIDAS 2.0, Platform-to-Business Regulation, Open Data Directive, Free Flow of Non-Personal Data Regulation samt de digitale og cybersikkerhedsmæssige bestemmelser i GPSR, RED og Machinery Regulation. Hvert instrument medfører sine egne delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, vejledning, FAQ'er, standardklausuler, harmoniserede standarder, 27 nationale gennemførelser, hvor relevant, og holdninger fra kompetente myndigheder.

Problemet er ikke kun spredning. Omfanget er i sig selv et strukturelt anliggende. Hvert digitalt instrument er omfattende, præskriptivt og detaljeret på måder, der ofte går videre end nødvendigt for at nå sine mål. Traktatens principper om nærhed og proportionalitet (Article 5 TEU) kræver, at Unionens handling ikke går videre end nødvendigt. Den kumulative kurs for den digitale gældende ret opfylder ikke synligt denne prøve, og enhver konsolideringsøvelse, der blot ompakker det samme omfang i ét dokument, ville ikke løse det problem, den foresætter sig at løse.

Princippet om, at retssubjekter på forhånd skal kunne vide, hvad loven kræver af dem, og hvad loven giver dem, er grundlæggende. Den nuværende siloopdelte tilgang opfylder det ikke. Hverken de forpligtelser, der pålægges dem, der skal overholde dem, eller de rettigheder, der tildeles dem, som gældende ret skal beskytte, er tilgængelige uden specialiseret juridisk bistand, som mikrovirksomheder, SMV'er, civilsamfundsorganisationer og enkelte borgere ikke har. Kommissionens Digital Omnibus adresserer dette kun i udkanten. Retningen skal ændres.

Mål

1. Én retsakt. Kommissionen foreslår én EU-lovgivningsmæssig retsakt, EU IT Act, der samler de væsentligste EU-forpligtelser og rettigheder vedrørende digital og IT-relateret aktivitet. Retsakten er det primære referenceinstrument for disse forpligtelser og rettigheder.

2. Ophæv og omkodificer, som standard. Kommissionen identificerer enhver EU-retsakt, ethvert direktiv og enhver forordning, der kan ophæves og indlemmes i EU IT Act. Standardpositionen er ophæv-og-omkodificer, ikke ændre-og-sameksistere. Hvor et instrument bevares uden for IT Act, angives begrundelsen udtrykkeligt.

3. Proportionalitet og sparsommelighed i udformningen. EU IT Act udformes i overensstemmelse med traktatens principper om nærhed og proportionalitet (Article 5 TEU), med den yderligere disciplin om lovgivningsmæssig sparsommelighed: kun hvad der er nødvendigt, udformet så koncist, som emnet tillader. Konsolidering må ikke betyde akkumulering. Hvor eksisterende bestemmelser overlapper, gentager eller indeholder unødvendige detaljer, fjernes disse i konsolideringen. Kommissionen offentliggør sammen med forslaget en kvantitativ sammenligning af IT Act's operative omfang i forhold til det operative omfang af de retsakter, den erstatter, og forklarer enhver nettostigning.

4. Struktur efter kategori. IT Act organiseres i afsnit svarende til de emnekategorier, som retssubjekter faktisk har brug for at navigere i, herunder: personoplysninger og privatliv; cybersikkerhed og hændelsesrespons; systemer med kunstig intelligens; digitale tjenester, platforme og onlineformidlere; dataadgang, -deling og -genbrug; digital identitet og tillidstjenester; digitale produkter og ansvar.

Hvert afsnit fastsætter, ét sted, både de forpligtelser, der pålægges dem, der skal overholde dem, og de rettigheder, der tildeles dem, som gældende ret skal beskytte.

5. Fælles definitioner. Tilbagevendende begreber defineres én gang for hele retsakten. Enhver afvigelse i et afsnit begrundes udtrykkeligt i betragtningsteksten.

6. Informationsmodel og maskinlæsbar form. Kommissionen udvikler og vedtager en formel informationsmodel, der repræsenterer det retlige indhold af EU IT Act. Modellen bygger på ELI og Akoma Ntoso. Den maskinlæsbare form er autoritativ på lige fod med den menneskelæsbare form.

7. Disciplin fremadrettet. Nye EU-forslag på IT-området antager som standard form af ændringer til EU IT Act snarere end fritstående instrumenter.

Traktatgrundlag

• Article 11(4) TEU (initiativets instrument)
• Article 16 TFEU (databeskyttelse)
• Article 26 TFEU (det indre marked)
• Article 114 TFEU (tilnærmelse af lovgivning, primært retsgrundlag)

Uden for anvendelsesområdet

Dette initiativ svækker ikke det materielle beskyttelsesniveau, som den eksisterende gældende ret giver — det styrker denne beskyttelse ved at gøre både forpligtelser og rettigheder kendelige for dem, de vedrører. Det handler om arkitektur, ikke substans.